Handelsbetingelser

Disse betingelser gælder for websitet www.livingbox.dk, de abonnementservices, der tilbydes på websitet og de produkter der leveres i henhold til abonnementer. 

Ved at bruge websitet eller ansøge om et Livingbox abonnement via websitet, accepterer du vilkårene og indvilliger i at være bundet af dem. Vi anbefaler, at du printer en en kopi af disse vilkår. 

1. Oplysninger om os

MY DOMUS IVS – CVR NR. 40 22 55 36

POSTBOKS 150, JERNBANEPLADS 1, 4300 HOLBÆK

E-MAIL: MAIL@LIVINGBOX.DK

2. Abonnement og hyppighed

2.1. Du kan kun tegne et Livingbox abonnement, hvis du er mindst 18 år. Du skal også være opmærksom på, at websitet kun kan forhandle abonnementer til levering af produkter til adresser i Danmark (dette gælder desværre ikke adresser på Grønland og Færøerne).

2.2. Når du har bestilt et Livingbox abonnement via Websitet, vil vi bekræfte modtagelsen ved at sende en besked til den e-mail adresse, du indtastede.
Aftalen mellem dig og Livingbox er først indgået, når vi i en ny e-mail til dig bekræfter, at produkterne er blevet eller vil blive sendt til dig.

2.3. Abonnement aftalen medfører, at du én gang hver anden kalendermåned, får leveret produkter til den postboks, du har angivet. Visse særlige abonnementer (f.eks. visse gaveservices) kan være begrænset til én eller flere leveringer, således at aftalen kun gælder for denne konkrete levering og automatisk ophør derefter.
Livingbox produktet er typisk sammensat af flere (5-7) forskellige produkter, der leveres i en særlig pakke – en Livingbox. Produkterne kan være hele produkter, prøver eller rabatkoder.

OBS: Tilmelder du dig inden den første i en måned, hvor en ny boks udsendes, vil du modtage den seneste Livingbox (såfremt denne ikke er udsolgt) og derefter den aktuelle måneds Livingbox, når den udkommer den efterfølgende måned.
Tilmelder du dig efter den første i en måned, hvor en ny boks udsendes, vil du ikke modtage den seneste Livingbox, men følge de kommende udsendelser. 

2.4. Vi forbeholder os ret til at afstå fra at handle med dig uden begrundelse.

3. Priser

3.1. Med undtagelse af åbenlyse typografiske fejl gælder de priser og fragtomkostninger, der til enhver tid er angivet på websitet. Priserne er inklusive moms.

3.2. Prisen for et abonnement består normalt af et periodemæssigt abonnementsgebyr.
De priser, der er gældende for dit abonnement, er fremhævet i forbindelse med din oprettelse af et Livingbox abonnement.

3.3. Priser og forsendelsesomkostninger kan ændres til enhver tid. Du er bundet af de priser, der gælder på det tidspunkt, du har tegnet dit Livingbox abonnement, med mindre vi giver dig besked om prisændringer, og du ikke inden for 20 dage fra den dato, hvor meddelelsen er sendt, meddeler Livingbox, at du ikke accepterer sådanne ændrede vilkår (Livingbox abonnementet vil herved omgående ophøre).

4. Betaling

4.1. Ved indgåelse af dit Livingbox abonnement, accepterer du at betale det periodemæssige abonnementsgebyr, indtil abonnementet opsiges.

4.2. Det første periodemæssige abonnementsgebyr betales straks i forbindelse med din oprettelse af abonnementet og efterfølgende periodemæssige abonnementsgebyrer betales normalt første hverdag i måneden.
Hvis din ansøgning om Livingbox abonnement ikke imødekommes (jf. punkt 2.4), vil der ikke blive betalt noget gebyr. 

4.3. Betaling skal ske med kredit- eller betalingskort (Dankort, eDankort). Du accepterer, at vi kan opkræve periodemæssige abonnementsgebyrer fra dit kredit- eller betalingskort uden yderligere godkendelse, indtil du ændrer din betaling via din konto på websitet eller ved at du sender en e-mail til mail@livingbox.dk (med tillæg af den tid, vi med rimelighed har brug for at ændre betalingen).

4.4. Betaling kan også ske med et af Livingbox udstedt gavekort eller vouchers (under iagttagelse af de betingelser, der fremgår af den pågældende voucher eller gavekort).

4.5. Vi forbeholder os ret til at foretage et kredittjek på dig.

4.6. Skal du ændre (herunder slette eller fornye) dit kredit- eller betalingskort, kan du foretage ændringerne for din betaling via din konto på websitet eller ved at du sender en e-mail til mail@livingbox.dk (med tillæg af den tid, vi med rimelighed har brug for at ændre betalingen).

4.7. Vi gør opmærksom på, at tilbud og rabatter ikke kan kombineres med eksisterende rabatter, nedsatte varer eller priskampagner.

4.8 Livingbox benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

5. Levering

5.1. Efter indgåelse af et abonnement, vil du modtage Livingbox produkter hver anden måned. Afhængig af hvornår i en kalendermåned du har tegnet et Livingbox abonnement, vil den første Livingbox blive leveret i løbet af samme måned eller næste måned.
Du modtager en besked, på den e-mail du har angivet ved tilmelding, når din Livingbox er sendt afsted. Herefter kan du normalt forvente 1-3 dages leveringstid.

5.2. Hvis et Livingbox produkt er udsolgt, forbeholder vi os retten til ikke at levere det pågældende Livingbox produkt i den aktuelle kalendermåned. Det vil i så fald ikke blive betalt noget abonnementsgebyr for den pågældende måned.

5.3 Livingbox afsender varer med GLS, Bring, DAO eller PostNord. Du kan frit vælge imellem hvem der skal levere din pakke og hvorvidt den skal leveres til privatadresse, erhvervsadresse eller en pakkeboks.
Fragten bliver beregnet ud fra vægt og vil blive oplyst ved checkout og du vil altid modtage et track and trace nr. så du kan følge din pakke, fra vores lager og hjem til dig.
Vores Livingbox abonnement indeholder gratis levering med DAO eller Bring. 

5.4 Vi leverer på nuværende tidspunkt ikke udenfor Danmark (dette gælder også adresser på Grønland og Færøerne).

6. Opsigelse og automatisk fornyelse

6.1. Du og Livingbox kan til enhver tid og uden begrundelse opsige abonnementet til ophør ved udløbet af den til enhver tid gældende abonnementsperiode.

6.2. Du kan afmelde dit Livingbox abonnement ved at logge ind på din konto eller sende en mail til mail@livingbox.dk

7. Fortrydelsesret

7.1. Såfremt du er en forbruger, kan du lovligt ombestemme dig inden for 14 dage (“fortrydelsesfrist”) fra den dag du modtager et Livingbox produkt. Denne fortrydelsesfrist skal altid omfatte mindst syv arbejdsdage.

7.2. Du kan kun udøve din fortrydelsesret, hvis Livingbox produkterne i al væsentlighed er uændret. Dette gælder ikke, hvis Livingbox produktet er blevet beskadiget eller ændret på grund af en handling, der har været nødvendig for at undersøge produktet, eller på grund af en omstændighed, der ikke kan henføres til dig.
Dette betyder at du må prøve varen på samme måde som hvis du handlede i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Det er op til Livingbox at vurdere varens stand.

7.3. Du udøver din fortrydelsesret ved at kontakte os på: mail@livingbox.dk.
Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv.
Produktet kan returneres til: My Domus IVS, Jernbaneplads 1, postboks 150, 4300 Holbæk.

7.4. Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer Livingbox, hvad du har betalt for Livingbox produktet i overensstemmelse med vores returpolitik (jf. punkt 9 nedenfor).

8. Klager og reklamationer

8.1. Fra den 15. februar 2016 får alle forbrugere i EU desuden en ny fælles europæisk klageportal, der giver mulighed for at klage direkte til virksomheder i andre EU-lande. Hensigten med den europæiske klageportal er at gøre det nemmere for både forbrugere og netbutikker at håndtere klagesager på tværs af grænserne. Denne mulighed skal du naturligvis også have. Du kan finde link til klageportalen her http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Vi håber dog, at du vil tage eventuelle udfordringer direkte med os. Det er hurtigere for dig, og vi er klar ved telefonerne og tasterne, og vil meget gerne hjælpe.

8.2 Du kan reklamere over en defekt eller beskadiget vare. Reklameringen skal indeholde en beskrivelse af fejlen samt et billede af samme.

Omhandler reklamationen en fragtskade, skal reklameringen foretages 9 dage efter varen er leveret. Reklamationen skal indeholde et billede af den beskadiget vare, et billede af mærket på pakken og et billede af kassens beskyttende indhold.

Alle reklamationer skal sendes til mail@livingbox.dk

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Livingbox i rimelig tid efter varens modtagelse. 
Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

8.3 Når vi har modtaget din vare, får du en mail med godkendelse af returneringen. Vi overfører købsbeløbet tilbage til den konto, varen er købt med.

Det er desværre ikke muligt at få overført returbeløbet til en anden konto.

9. Returpolitik

9.1. Hvis du returnerer et Livingbox produkt til os, efter du har udøvet din fortrydelsesret (se punkt 7 ovenfor), vil vi gennemføre tilbagebetaling hurtigt, og senest 14 dage fra den dato, vi har modtaget Livingbox produkt retur. Vi vil således tilbagebetale Livingbox produktets pris plus eventuelle forsendelsesomkostninger. Du skal dog selv bære omkostningerne ved at returnere Livingbox produktet til os (jf. punkt 7.3 ovenfor).

9.2. Hvis du returnerer et Livingbox produkt til os af andre grunde (f.eks. fordi du tror, ​​at Livingbox produktet er defekt), vil vi undersøge det returnerede Livingbox produkt og give dig besked via e-mail inden for en rimelig tid vedrørende din tilbagebetaling. Vi udfører normalt tilbagebetaling snarest muligt og senest 14 dage fra den dato, hvor vi modtog information om, at købet ønskes annulleret. Vi vil således tilbagebetale Livingbox produktets pris, eventuelle forsendelsesomkostninger og rimelige udgifter, du har haft ved at returnere Livingbox produktet til os.

9.2.1. Som udgangspunkt vil vi tilbagebetale penge til dig med samme betalingsmetode, som du brugte til at gennemføre betaling til os.

10. Ansvar

10.1. Hvis du er en forbruger reguleres vores ansvar for de leverede Livingbox produkter af kapitlet vedrørende Forbrugerkøb i den danske købelov (LBKG 2003-03-28 nr 237). I øvrige tilfælde er vi kun ansvarlig for brud på disse vilkår, og kun for et samlet beløb svarende til dit årlige abonnementsgebyr, med mindre der foreligger tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlig adfærd. Disse begrænsninger gælder alene såfremt de er i overensstemmelse med gældende dansk lov.

11. Force Majeure

11.1. Livingbox er ikke ansvarlig for eventuel manglende opfyldelse eller forsinkelse i opfyldelsen af ​​nogen af ​​vores forpligtelser i henhold til et abonnement, der er forårsaget af begivenheder uden for vores rimelige kontrol (force majeure).

11.2. Force majeure omfatter enhver handling, begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol og omfatter i særdeleshed (uden begrænsning) følgende:

11.2.1. Strejker, lockout eller andre faglige aktioner;

11.2.2. Civile uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig eller trussel eller forberedelse til krig;

11.2.3. Brand, eksplosion, storm, oversvømmelse, jordskælv, epidemier eller andre naturkatastrofer;

11.2.4. Umulighed af brug af jernbaner, skibsfart, fly, biltransport eller anden form for offentlig eller privat transport; og

1.2.5. Umulighed af brug af offentlige eller private telenet.

11.3. Vores ydelser i henhold til ethvert abonnement anses for at være suspenderet for den periode, hvor force majeure-hændelsen pågår. Livingbox vil bruge vores rimelige bestræbelser på at bringe force majeure-hændelsen til ophør eller at finde en løsning, hvorved vores forpligtelser i henhold til abonnement kan gennemføres til trods for force majeure hændelsen.

12. Tredjeparts websteder

12.1. Dette website kan indeholde links til hjemmesider, der drives af en af ​​vores partnere, annoncører eller tilknyttede selskaber eller andre tredjeparter. Bemærk, at vi ikke er ansvarlige for indholdet af sådanne hjemmesider eller de varer eller tjenester, der tilbydes der.

13. Meddelelser

13.1. Meddelelser til os, skal sendes til mail@livingbox.dk. Meddelelser til dig sendes til den e-mail-adresse, du har angivet på websitet.

14. Intellektuel ejendomsret

14.1. Livingbox eller vores licensgivere ejer alle immaterielle rettigheder til websitet og alle materialer lagt ud på websitet. Disse rettigheder og materialer er beskyttet af copyright og enhver ret i denne forbindelse forbeholdes.

14.2. Du kan til personlig brug udskrive en kopi eller downloade uddrag af sider på webistet. Du må ikke bruge nogen del af vores ophavsretligt beskyttede materiale til kommercielle formål uden først at indhente en licens fra os eller vores licensgivere.

14.3. Ved tegning af et abonnement, giver du os en uigenkaldelig ret til at citere fra kommentarer om Livingbox, Livingbox produkter og/eller abonnementer, som du har anført på websitet, blog eller sociale medier samt at bruge citater på vores website, på sociale medier og ved anden markedsføring.

15. Tilføjelser og ændringer

15.1. Vi kan fra tid til anden foretage tilføjelser eller ændringer til disse vilkår. Du er bundet af de forhold, der gælder på det tidspunkt, du har tegnet Livingbox abonnement, medmindre vi underretter dig om ændringer i disse vilkår, og du ikke inden 60 dage fra den dato, hvor meddelelsen er sendt, informerer os om, at du ikke accepterer sådanne ændrede vilkår (i givet fald vil dit abonnementet vil straks ophøre).

16. Overdragelses af rettigheder og pligter

16.1. Du må ikke overdrage dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til abonnementet uden vores forudgående skriftlige samtykke. Livingbox kan til enhver tid i din abonnementsperiode overdrage vores rettigheder eller forpligtelser i henhold til abonnementet.

17. Lovvalg og tvister

17.1. Disse vilkår og dit abonnement skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med dansk lovgivning. Tvister i anledning af disse vilkår eller dit abonnement, skal afgøres ved de danske civile domstole.

18. Gavekort

18.1. Køber af gavekortet har to ugers returret, hvor pengene kan tilbageføres. Pengene kan kun tilbageføres, såfremt gavekortet ikke er blevet indløst af modtageren.

18.2. Modtageren af gavekortet kan ikke få gavekortets værdi udbetalt.

18.3. Når gavekortet indløses, vil modtager få den første boks ved næste boks-udsendelse (Midt på hver anden måned).

18.4. Er man som gavekort-abonnent utilfreds med en boks, kan man ikke få boksens pris tilbageført. Derimod kan man sende boksen retur og få tilsendt en tidligere boks (såfremt lager haves) eller en boks efter at gavekortsabonnementet er udløbet.

 

SPAR 10% på din første Livingbox
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få rabat på din første Livingbox.
Følg os også på:
TILMELD
Jeg er enig i vilkår og betingelser